Rejsebudget | Hvad koster det at rejse rundt i Island?

3. juni 2020

Siden indeholder reklamelinks
Reklamelinks er markeret med *

 

I dag vil jeg dele en oversigt over hvor mange penge, vi brugte på vores roadtrip i Island i sidste måned. Jeg kan ligeså godt sige med det samme, at det ikke er en billig fornøjelse at rejse rundt i Island. Nok er flyene dertil ganske billige med WOW air, men til gengæld koster både transport, kost og logi meget her. Det samme gælder for oplevelser og souvenirs. Vil du vide præcis hvor meget, en rejse i Island koster, skal du blot læse videre.

Det nedestående budget og priser er fra vores roadtrip i Island i juli 2017.

Overnatning

På vores i alt 10 overnatninger tilbragte vi en enkelt nat på et hotel og 9 på 6 forskellige campingpladser. Rejser man til Island, skal man meget tidligt i forløbet gøre op med sig selv, hvor mange penge, man vil bruge på rejsen. Vælger man at bo på hoteller, kan det meget hurtigt blive en dyr fornøjelse! Da vi på ankomstdagen landede tæt på midnat, valgte vi dog alligevel for nemhedens skyld at booke en nat på et hotel nær lufthavnen for 1100 DKK for en enkelt nat. De resterende 9 nætter boede vi på campingpladser for i alt 1775 DKK, så på hele turen endte vi med at betale knap 140 DKK per mand per nat inkl. hotelopholdet.

LÆS OGSÅ: Camping i Island | Her er mine bedste tips

Mad & indkøb

Et andet sted vi endte med at spare en del var på vores madbudget. På vores knap 11 dage i Island spiste vi ude 4 gange, mens vi resten af tiden lavede mad selv på campingpladsen. Vi købte ind 2 gange under turen, hvilket løb op i 1180 DKK, mens de 4 gange, vi spiste på restaurant endte på hele 3065 DKK. Det skal dog lige siges, at vi en af disse dage også betalte for et vennepar i Reykjavik. På 11 dage endte vi dermed med at bruge 4242 DKK, så 328 DKK per man per dag på madindkøb og restaurantbesøg.

Oplevelser & souvenirs

Island bugner med alverdens muligheder for spændende oplevelser og ikke mindst virkelig gode souvenirs, der kan tages med hjem til familie og venner. Derfor kunne vi heller ikke undgå at spendere en del på denne post. Med vores egen bil, valgte vi kun at betale for to oplevelser, da vi ellers selv kunne køre til alt. Den Blå Lagune og hvalsafari var de to ting, som vi endte med at betale i alt 1029 DKK for. Ellers har alle oplevelser under turen været ganske gratis. Af souvenirs kunne vi selvfølgelig ikke undgå at købe et par lækre islandske sweaters og ikke mindst et par hudplejeprodukter, som jeg vil teste og fortælle mere om her på bloggen. Souvenirs har i sidste ende kostet os 2758 DKK, og vi har altså i alt brugt 3787 DKK og dermed 171 DKK per mand per dag på souvenirs og oplevelser.

Transport

Transporten var for os den absolut dyreste post. Her skulle der ikke blot bruges penge på flybilletter, men også på lejebil, som er ekstremt dyrt i Island. 3116 DKK blev der betalt for fly med WOW air fra Amsterdam til Keflavik, og oveni det blev der pålagt 857 DKK for 1 indchecket bagage og 1 håndbagage hver vej. For lejebilen betalte vi 6463 DKK for 10 dage. Benzinen skal også betales, og det løb i sidste ende op i 1379 DKK. I alt har vi betalt 10.436 DKK for 2 personer og altså 536 DKK om dagen per mand for transport.

WOW air findes ikke den dag i dag, men Icelandair har flybilletter til Island til lignende priser.

I alt har vi brugt 21.343 DKK på hele vores roadtrip gennem Island og dermed 969 DKK om dagen per mand. Det er ikke billigt at rejse i Island, men jeg synes absolut, vi har formået at gøre det så billigt som muligt uden at gå på kompromis i forhold til oplevelser. Vil du spare penge på et roadtrip i Island, er mit tip nummer 1 uden tvivl at vælge at campere frem for at bo på hotel. Man betaler ikke blot langt under en brøkdel af prisen, men man vågner også op til de mest fantastiske udsigter hver eneste dag.

Vil du vide mere om hvordan man klarer en campingtur i Island, kan du læse mine allerbedste tips i dette indlæg!

Rejseblog om at rejse til Island | Guides, rejsedagbog, tips og inspiration

 

Dette indlæg blev udgivet første gang i august 2017

Indlægget er sidst opdateret i juni 2020

 

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg Cammi.DK på de sociale medier!
FØLG CAMMI.DK PÅ

Bloglovin’ | Instagram | Facebook

About

Hej, jeg er Camilla – udlandsdansker, makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert

7 comments

  1. Comment by Michael Kragelund

    Michael Kragelund Reply 29. august 2017 at 18:02

    Det lyder virkelig som om I har gjort jeg nogle store overvejelser inden I tog afsted i forhold til økonomien? Havde det hele tiden været jeres plan at campere?

    De Bedste hilsner
    Michael

  2. Comment by Camilla

    Camilla Reply 31. august 2017 at 10:55

    It was such an amazing experience to see the whales up close! Can definitely recommend it (:

  3. Comment by Camilla

    Camilla Reply 31. august 2017 at 10:57

    Både og. Da vi gik og overvejede at rejse til Island denne sommer, var vi godt klar over, at det ville blive en dyr rejse. Vi valgte derfor at undersøge mulighederne for at campere på turen frem for at bo på hoteller for at kunne spare en del. Så det har egentlig under hele planlægningen været vores plan at campere, så vi i stedet kunne bruge vores penge på egentlige oplevelser (:

  4. Pingback: Billigt roadtrip i Island? Sådan får du mest for pengene | Cammi.DK

  5. Comment by Marianne Nielsen

    Marianne Nielsen Reply 20. februar 2020 at 1:03

    Jeg og mit barnebarn på 13 år rejser til Island i 7 dage 27 Juli til 03 August.Vi har booket hotel og bil
    Kan du give os et tip hvor mange penge vi skal ha med til mad benzin og fornøjelser?
    De bedste hilsener Marianne og Asta

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 21. februar 2020 at 17:14

      Hej Marianne
      Sikke et heldigt barnebarn du har dig! 🙂
      Nu ved jeg ikke, om det er en tur hele vejen rundt på Island, I har i tankerne, eller om I holder jer i området omkring Reykjavik. Vi endte selv med at bruge 1500 kr på benzin med 10 dages kørsel på Ringvejen, så jeg ville nok anbefale jer at sætte i hvert fald 1000 kr af til den post.

      Madposten kan være lidt sværere at vurdere. Får I morgenmad på hotellet? Skal alle måltider spises ude, eller vil I have det fint med en rugbrødsmad til frokost? Og hvor fint vil I spise generelt? Tager du udgangspunkt i vores budget, spiste vi kun ude 4 gange, mens resten var campingmad. Det betød, at vi brugte knap 300 kr på maden om dagen per mand. Men nu da du siger, at I har booket hotel, kan jeg regne ud, at I har begrænset med muligheder for at lave maden selv. Jeg ville i så fald nok sætte omkring 500 kr af ialt til hvert måltid – det er hammerdyrt at spise ude i Island!

      Af oplevelser brugte vi kun penge på Den Blå Lagune og en hvalsafari – begge dele kan jeg varmt anbefale jer at gøre plads til i budgettet. Hvis Asta endnu er 13 år til sommer, kommer hun gratis ind i lagunen, og I skal derfor kun betale cirka 600 kr for din billet. Der er ligeledes ofte rabat på hvalsafari, hvis man er under 14 eller 15. Hvis I skal nordpå, er North Sailing i Husavik et rigtigt godt selskab. Her koster en voksenbillet 600 kr, mens det koster 200 kr for Asta. Men derudover kan så godt som alting i Island opleves på egen hånd, når I har egen bil.

      Jeg håber dette giver dig lidt en idé om, hvor meget der skal spares sammen til jeres forestående tur til Island.
      Hvis du har andre spørgsmål til turen, siger du naturligvis bare til!

      Du må have en rigtig dejlig weekend og en fantastisk tur til Island, når I kommer dertil 😀

      De bedste hilsener
      Camilla

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go top