5 oplevelser til din dag i Tunxi

19. marts 2018

Mange besøgende (os inklusive) vælger blot at benytte sig af Tunxi som et springbræt til en dag eller to i Huangshan-bjergene. Men den gamle bydel i Tunxi, eller Huangshan Shi, som byen også kaldes, har nu også rigeligt med underholdning til en dag med kinesisk charme på programmet. Her er 5 ting, som du kan se frem til at opleve med en dag i Tunxi.

Lao Jie – Old Street

Hovedattraktionen i Tunxi er den gamle bydel. Den gamle bydel centrerer sig omkring gaden Lao Jie, Old Street, hvorfra mindre gader og gyder løber. Bydelen består af de smukkeste bygninger fra Ming-dynastiet, som om aftenen bliver oplyst af traditionelle røde lanterner. Man kan ikke lade være med at føle, at man er med i Disney klassikeren Mulan, når man går her. Her fik vi snildt 24 timer til at gå med at går op og ned ad gaden, hvor du kan besøge hyggelige restauranter, interessante butikker og generelt bare observere den afslappede stemning, som varer indtil sent på aftenen. Vær ikke bange for også at udforske sidegaderne – det er netop her, du måske kan finde frem til de helt særlige butikker eller caféer.

(Lao Jie, Tunxi Qu, Huangshan Shi, Anhui Sheng, Kina, 245000)

Meshí Rénjia

Du skal naturligvis have noget at spise under din tid i Tunxi, og her er Meshi Renjia et fantastisk valg! Vi havde utallige gode spiseoplevelser under vores rundrejse i Kina – både i Shanghai, Hangzhou, Guilin og naturligvis også i Hong Kong. Men vores oplevelse i Tunxi er altså en, vi næppe kommer til at glemme. Meshí Rénjia er en kæmpe restaurant spredt over flere etager, og du finder den lige ved den officielle åbningsport til Old Street. Dette er muligvis den mest populære restaurant i byen, og det er med god grund. Når du kommer ind i restauranten, bliver du ført gennem en hel udstilling, hvor restaurantens mad bliver vist frem, mens du på dit udleverede papir kan udfylde de retter, du ønsker at få serveret. Er dit kinesiske ikke helt i topform, kan du roligt stole på tjenerne, som med glæde vil guide dig rundt og udvælge et par favoritter, som du absolut må smage på. Dermed endte vi med at få serveret en wonton suppe, små suppedumplings, stegte dumplings og traditionelle pandekager lavet på rismel. Dertil fik vi serveret en limonadelignende drik lave på grøn te og kinesiske citrusfrugter, som jeg ikke kender hjemme fra Danmark. Hver ret koster mellem 7 og 60 ¥, og det kræver 3-5 retter at mætte et par. Så er der også rig med mulighed for at få smagt på så mange af retterne som muligt 😛

(Meishi Renjia. 247 Old St, Tunxi Qu, Huangshan Shi, Anhui Sheng, Kina, 245000)

Souvenirshopping

Tunxi var det stop under vores rundrejse i Kina, hvor vi endte med at købe allerflest souvenirs. Old Street bugner med ene af unikke og interessante butikker, og her lader butiksejerne dig gå rundt frit uden at presse dig til at købe noget, hvilket ellers er tilfældet i langt størstedelen af Kinesiske byer. Her kan du købe alverdens lokallavede traditionelle produkter. Tunxi producerer blæksten, som sælges i hele Anhui-regionen, så jeg endte med at få mig en lille sten med en tilhørende kalligrafi pensel. Derudover fik vi købt kinesisk urtete i et smukt apotek.

(Lao Jie, Tunxi Qu, Huangshan Shi, Anhui Sheng, Kina, 245000)

Old Street Courtyard

Hvor skal du bo henne under dit ophold i Tunxi? Guidebøgerne skriver om alverdens dyre resorter, som ligger langt væk fra seværdighederne, men det er faktisk muligt at bo midt i den gamle bydel. Huangshan Old Street Courtyard ligger i en lille sidegade til Lao Jie og har til huse i en gammel, traditionel grå murstensbygning med smukke trædetaljer. Her er der kinesisk charme og gæstfrihed, og så koster et ophold langt mindre end på tilsvarende hoteller i Tunxi. Du kan læse meget mere om vores ophold på Huangshan Old Steen Coutyard her.

Huangshan Mountain

Det giver måske sig selv, men jeg bliver naturligvis nødt til at anbefale en tur til Huangshan-bjergene. Kender du endnu ikke til de imponerende bjerge med idylliske nåletræer, bliver du altså lige nødt til at tage et kig på min video fra vores tid i bjergene. Forhåbentlig bliver du overbevist om at skrive Huangshan og Tunxi på din bucket list.

 

 

Rejseblog om at rejse til Kina | Guides, rejsedagbog, tips og inspiration

SaveSave

SaveSaveSaveSave

SaveSave

SaveSave

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg Cammi.DK på de sociale medier!
FØLG CAMMI.DK PÅ

Bloglovin’ | Instagram | Facebook

About

Hej, jeg er Camilla – udlandsdansker, makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert

6 comments

  1. Comment by Eline Tychsen

    Eline Tychsen Reply 19. marts 2018 at 12:32

    Årh det ser fantastisk ud <3

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 22. marts 2018 at 10:16

      Det var det virkelig også. Sådan en smuk by 🙂

  2. Comment by Michelle Elenee

    Michelle Elenee Reply 20. marts 2018 at 11:00

    Det er vildt, at hver gang jeg læser dine posts får jeg lyst til at pakke og komme ud og opleve verden. Smuk sted og super flotte billeder

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 22. marts 2018 at 10:08

      Hvor er du sød, Michelle! Tusind tak 🙂

  3. Comment by Emily

    Emily Reply 21. marts 2018 at 17:57

    sikke en flot blog! 🙂

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 22. marts 2018 at 10:08

      Tusind tak Emily 🙂

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Go top