Derfor skulle du prøve at bo i udlandet mindst én gang i livet

24. januar 2018

Det er nok ikke gået jeres næse forbi, at jeg er stor fan af livet som udlandsdansker, og jeg vil anbefale det til enhver, der har mulighed for selv at bo i udlandet for en stund. I mine næsten 26 år har jeg formået at rykke teltpælene op og forlade trygheden i min lille hjemby i Danmark hele tre gange. Mit første udlandsophold var et semester i USA, derefter var jeg på praktikophold i Hong Kong, og for halvandet år siden flyttede jeg sammen med min franske kæreste her i Amsterdam. Er du i tvivl, om livet som udlandsdansker er noget for dig, har jeg i dette indlæg samlet 7 gode grunde til, at du skulle prøve at bo i udlandet mindst én gang i livet.

Du bliver mere selvstændig

Når du pludselig står helt alene i et nyt land, lærer du hurtigt at stole på dine instinkter frem for at støtte dig op ad din familie, venner eller kollegaer, som du kan derhjemme. Selvom du med garanti vil møde et par bump på vejen, vil du i sidste ende komme ud på den anden side langt mere selvsikker og ikke mindst selvstændig.

 

Du får udvidet dine horisonter

Og får et helt andet perspektiv på livet og omverdenen. Der er ingen tvivl om, at det at rejse og bo i udlandet vil lære dig noget om andre kulturer og verden omkring os, som ikke engang en million bøger vil kunne lære dig.

 

Du får en højere tolerance

I takt med at du får udvidet dine horisonter, vil du også få en højere tolerance over for andre mennesker, kulturer og traditioner. Ikke nok med at du får en højere tolerance over for de store forskelligheder, så du vil også lære at tilpasse dig nye kulturer og normer.

 

Du bliver del af en helt anden kultur

Uanset om du flytter til et af vores nabolande eller til et land på den anden side af jordkloden, kommer du til at lære en hel del mere omkring dit værtslands kultur, end hvis du blot var på ferie i en uges tid.

 

Du lærer at kommunikere på tværs af kulturer

At arbejde, studere eller bo sammen med mennesker, der ikke taler dit sprog, er nok en af de bedste måde at lære at kommunikere på tværs af kulturer. Selvom alle i gruppen taler engelsk, vil du alligevel blive udfordret enten på det sproglige eller på det kulturelle. Man kan for eksempel lære en del af at snakke med en person fra Kina, mens man kan lære noget helt andet ved at tale med en fra USA. Bor du i udlandet har du også mulighed for at lære et helt tredje sprog meget hurtigere, end hvis du skulle lære sproget på skolebænken hjemme i Danmark.

 

Du lærer at værdsætte det derhjemme

For hvert af mine udlandsophold har jeg fået en større kærlighed for mit hjemland. Vi har det jo egentlig ret godt i Danmark! På udlandsophold lærer man virkelig at værdsætte det, man normalt tager for givet. Både de personer, som venter på, at man kommer hjem, men også alt fra velfærd, priser, arbejdsmoral er blot et par stykker af de ting, jeg savner i udlandet. Selv i et land som Holland, som udadtil minder meget om Danmark, mangler der alligevel alt fra rugbrød og andet godt  bagværk til sygeforsikring og ordentlige lønninger.

 

Du får oplevelser for livet!

Har alle ovenstående soft skills ikke overbevist dig om at prøve et udlandsophold af, så kan det være, at mit sidste punkt kan overbevise dig. Du kommer nemlig hjem med rygsækken fuld af en masse gode minder. Du kommer til at møde en masse fantastiske mennesker, smage på nye, interessante retter, se spændende steder, og du lærer at leve i nuet og nyde hvert sekund. Er du overbevist?

Follow

 

Dette indlæg blev udgivet første gang i marts 2017

Indlægget er sidst opdateret i januar 2018 

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSaveSaveSave

About

Hej, jeg er Camilla – udlandsdansker, makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert

8 comments

  1. Comment by Liselotte / Everyday Couture

    Liselotte / Everyday Couture Reply 25. januar 2018 at 15:31

    Super indlæg, jeg ville ønske jeg havde gjort det samme inden jeg fik min datter 🙂 <3

  2. Comment by Camilla

    Camilla Reply 25. januar 2018 at 16:32

    Virkelig godt indlæg! Jeg gad virkelig godt selv at bo i udlandet i en periode om nogle år☺️

  3. Comment by Malak

    Malak Reply 25. januar 2018 at 19:24

    Super godt indlæg og så relevant. Drog selv på udlandsophold under mit studie tilbage i 13, på trods af at jeg har rejst SÅ meget siden, forbliver det – den vigtigste periode i mit liv. Kan slet ikke snakke udenom, og fortryder så meget jeg ikke har fået det gjort igen!

  4. Comment by Katja

    Katja Reply 28. januar 2018 at 13:14

    Hvis der er én ting jeg fortryder, er det at jeg ikke flyttede til USA som 16årig, da jeg havde verdens bedste chance. Hvem ved, hvad det kunne være ført til?

  5. Comment by Eline Tychsen

    Eline Tychsen Reply 29. januar 2018 at 10:43

    Super cool indlæg! Fortryder nogle gange, at jeg ikke prøvede det af efter gym – men hey der er stadig tid til det 😀

  6. Comment by Camilla Rahbech

    Camilla Rahbech Reply 29. januar 2018 at 10:47

    Virkelig fint indlæg. Som jeg skrev i min forrige kommentar, er jeg enorm fan af Kina og det er klart et sted, jeg godt kunne tænke mig at rejse hen og bo. Jeg har allerede boet i USA som lille, så det er krydset af min bucket list. Vil dog gerne derhen igen. Og til Sverige. Og Frankrig. Åh, der er så mange steder, jeg gerne vil bo 😀

  7. Comment by Vanessa

    Vanessa Reply 30. januar 2018 at 12:23

    Jeg er så enig! Selvom jeg boede i USA med mine forældre, så har jeg oplevet meget af det du skriver om. Man får virkelig mange oplevelser med på vejen – det kan varmt anbefales!

  8. Comment by Mia // www.blogaboutmia.dk

    Mia // www.blogaboutmia.dk Reply 15. februar 2018 at 22:02

    Det er en mega fed og sej beslutning! Jeg er bare en for stor kylling til sådan noget, jeg kan slet ikke tage så store skridt. Er trygheds narkoman og skal have min faste base herhjemme. Lidt ærgerligt. Men jeg kan nå at ændre mig mange gange i livet og måske en dag jeg tør 😀

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Go top