Go Back

Traditionelle polske dumplings

En rejse til Polen er ikke fuldendt, før man har mæsket sig i en omgang traditionelle polske dumplings; en såkaldt pierogi. Tag på en lille smagsrejse til Polen hjemme fra dit køkken og skab dine helt egne pierogi. Polske dumplings kan fyldes med hvad som helst, men her får du opskriften på pierogi ruskie; den absolutte favorit med kartofler og cremet ost.
Ret Snack
Køkken Polsk
Antal 40 stk

Ingredienser
  

Dej

  • 300 g hvedemel
  • 1 smule salt
  • 125 ml varmt vand
  • 1 æg
  • 20 g smør

Fyld

  • 250 g fed ost
  • 250 g kartofler
  • 50 g kantareller eller løg
  • 2 tsk salt
  • 1/2 tsk sort peber
  • bacon i tern

Sådan gør du
 

Dej

  • Pisk vand, æg og smeltet smør sammen
  • Tilføj salt
  • Tilføj melet lidt ad gangen og rør grundigt
  • Rør dejen godt sammen og stil på køl i mindst 30 minutter

Fyld

  • Kartoflerne koges møre
  • På en pande steger du finthakkede kantareller eller løg i smør, indtil de er let gyldne
  • Når kartoflerne er møre, moses de og blandet med stegte kantareller/løg, revet ost, salt og peber
  • Sæt til side

Foldning

  • Rul dejen ud, indtil den er blot et par millimeter tyk. Brug rigeligt med mel, så det ikke klistrer
  • Brug et glas til at udstikke dine dumplings
  • Fyld hver cirkel med 1- 1 1/2 tsk fyld
  • Fold din pierogi på midten, så det bliver til en halvcirkel. Dup med vand langs kanten og luk enten med dine fingre eller en gaffel hele vejen rundt
  • Fortsæt indtil alle pierogi er fyldte
  • Kog dine pierogi i cirka 5 minutter i en gryde med letsaltet vand. Kog 5-6 stykker ad gangen for at sikre, de ikke klistrer sammen. Når dine pierogi flyder op til overfladen, er de færdigkogte
  • Server dem som de er eller steg dem let med en god omgang smør. Top med stegte bacontern og løg, finhakket persille og eventuelt en skefuld creme fraiche