Hôtel Joséphine | Unikt hotel midt i Montmartre

14. november 2017

Paris er altid en god idé, som Audrey Hepburn så fint sagde. Uanset om du besøger byen for første eller 20. gang, er der altid nye ting, der blot venter på at blive oplevet. Men med mere end 1500 hoteller kan det være lidt af en jungle at finde det helt rigtige sted til at fuldende storbyferien i lysenes by. I midten af oktober havde min franskmand inviteret mig på en romantisk forlænget weekend i Paris, hvor vi boede midt i livlige Montmartre og kun få skridt fra Moulin Rouge. Vil du vide, hvor du kan bo med denne skønne udsigt, behøver du blot at læse videre!

Stil og faciliteter: Når du ankommer til Hôtel Joséphine, vil du træde ind i en farverig, sprudlende og alligevel hjertevarm reception. Tapet, møbelbetræk og alle dekorationerne her er holdt i grønt blomsterprint, som afslører, at temaet for dette hotel er moderne cabaret, inspireret af dets placering lige ved Moulin Rouge. Receptionisterne her er utroligt flinke og hjælpsomme – noget som jeg sjældent har haft fornøjelsen af i Paris. Vi blev budt velkommen og fik al den information, vi havde brug for i forhold til både hotellets faciliteter såvel som områdets attraktioner og transportmuligheder.

Hôtel Joséphine er eget af kæden Happy Culture, som har hoteller i forskellige temaer spredt over hele byen. Alle disse hoteller har du mulighed for at lægge vejen forbi, og med dit nøglekort kan du frit gøre brug af hotellets toiletfaciliteter, siddeområde med WiFi og også få en kop kaffe, et stykke kage eller en flaske vand, så du har energi til resten af dagens sightseeing. Et kæmpe plus for mig som helst holder mig fra storbyers offentlige toiletter.

Værelserne på dette 4-stjernede hotel er holdt i samme karakteristiske stil, dog i en dyb pink farve frem for den grønne i receptionen. Vi bor på et superiorværelse på hotellets øverste etage, som vi senere finder ud af, er hotellets bedste værelse. Her har vi en stor dobbeltseng, et skrivebord, et badeværelse med et kæmpe badekar, et lille siddeområde og bedst af alt en lille tagaltan, hvor vi spiste vores croissants hver morgen. Værelserne er ganske simple men har utroligt meget charme og personlighed, og hvert enkelt værelse har sin helt egen udsmykning og stil.


Beliggenhed: Hôtel Joséphine har den perfekte beliggenhed, både hvis du besøger Paris for første gang, eller hvis det er din 20. gang i byen. Det ligger i det 9. arrondissement midt i Montmartre og blot 197 meter fra Moulin Rouge – for at være helt præcis. Herfra har du mulighed for både at gå til de helt store landemærker som Sacré-Cœur og Garnier Operaen, men du kan også opleve den lidt mere atypiske parisiske stemning og atmosfære i de mange små gader i Montmartre. Hôtel Joséphine er også ideelt placeret i forhold til offentlig transport, da du blot 200 meter fra hotellet finder metrostationen Blanche, hvorfra du har en direkte rute til Triumfbuen. Jeg vil dog også slå et slag for at opleve Paris til fods. Vi tilbragte 3 dage i byen, og vi vandrede den simpelthen tyndt. Fra dette hotel er der maks. 6 kilometer til samtlige af byens attraktioner, så du kan snildt nå at opleve det meste til fods, og så samtidig opleve de mindre hyggelige gader og kroge, som du ellers ville gå glip af, hvis du steg på metroen. 

 

Hôtel Joséphine er et hotel, som jeg meget gladeligt ville bo på igen. Det har den helt ideelle placering i forhold til netop de ting, jeg gerne vil opleve i Paris, og så er der bare en helt særlig charme, som jeg ikke har oplevet på mange andre hoteller. Selvom vi havde fornøjelsen af at bo på hotellets bedste værelse, ville jeg nu heller intet have imod at overnatte i et af hotellets andre værelser blot for at se, hvordan de enkelte værelser er blevet dekoreret. Jeg kan på det varmeste Hôtel Joséphine til dig, der gerne vil have en mere unik hoteloplevelse i et område i Paris, som de fleste tilbringer alt for lidt tid på at udforske. Du kan se priser og ledighed lige her (reklamelink).

Follow

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg Cammi.DK på de sociale medier!
FØLG CAMMI.DK PÅ

Bloglovin’ | Instagram | Facebook

About

Hej, jeg er Camilla – udlandsdansker, makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert

8 comments

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 21. december 2017 at 8:42

      Right?! So pretty!

  1. Comment by Eline Tychsen

    Eline Tychsen Reply 19. december 2017 at 10:48

    Okay, jeg var forelsket allerede ved første billede! Wauw, det må komme på huskelisten, når vi en dag skal tilbage til Paris. WAUW!

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 21. december 2017 at 8:22

      Udsigten fra vores værelse var så smuk! Kan absolut anbefale, at du bor her næste gang, du besøger Paris (:

  2. Comment by Chanette Bing

    Chanette Bing Reply 19. december 2017 at 11:07

    Sikke et hyggeligt hotel! Kunne være, man skulle tage det i overvejelserne, når man en dag skal til Paris:D

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 21. december 2017 at 8:21

      Ja det er så hyggeligt (:

  3. Comment by Line Christensen

    Line Christensen Reply 19. december 2017 at 14:22

    Sikke et fint hotel! Har selv været i Paris en enkelt gang, og det er så fin en by!

    • Comment by Camilla

      Camilla Reply 21. december 2017 at 8:21

      Sådan et fint hotel ja. Det kan virkelig anbefales (:

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go top