ISLAND FOR SKØNHEDSJUNKIES


Island har det hele! Betagende udsigter, imponerende vandfald og kilometervis af åbne vidder. Og så har Island et væld af afslappende termiske bade i det fri. Her tipper jeg om de 4 bedste af slagsen, som passer perfekt til ethvert budget, og som snildt kan besøges efter en hård vandretur i den skønne natur langs den ikoniske Rute 1. Skal wellness-følelsen forlænges, deler jeg også mine favoritter inden for islandsk hudpleje, som du let kan tage med hjem til badeværelset.

Disse produkter skal du prøve

Blue Lagoon 

Den Blå Lagune er nok kendt af alle, men vidste du også, at du kan tage spaoplevelsen med dig hjem? Både på den Blå Lagune, i specialbutikker i Reykjavik og i lufthavnen har du mulighed for at købe hår-, hud- og kropspleje med de nærende mineraler fra den Blå Lagune. Selvom produkterne til krop og hår er ganske lækre, så er det altså især deres hudplejeprodukter, der skiller sig ud. Silica Mud Mask er den maske, alle prøver, når de besøger lagunen. Masken er tilføjet den silica, som giver den karakteristiske hvide farve til lagunen. Resultatet er en dybderensende maske, som både styrker din hud og efterlader den med friskere og med synligt mindre porer. Før det ville jeg dog bruge deres Lava Scrub, der er tilsat lave fra området omkring lagunen, og som efterlader din hud blød og frisk. Skal du nøjes med et enkelt produkt herfra, vil jeg anbefale deres Algae Mask. Denne prøver man i Lagunen, hvis man vælger en Comfort-pakke og op. Dette er uden tvivl min yndlingsmaske af de tre, jeg fik i et sæt, da den både virker opstrammende, fornyende og nærende på huden. 

Sóley

Dette økologiske mærke faldt jeg over flere gange, når vi besøgte små butikker med lokale varer. Kvinden bag mærket, der startede i 2007, er den islandske skuespillerindSóley Elíasdóttir, som bruger sin og sin tiptipoldemors viden om de islandske urter til at skabe helende og nærende hudprodukter. Sóleys første produkt er GRÆÐIR, som betyder heler, og som i sin tid blev opfundet af skuespillerindens tiptipoldemor og siden da brugt af hendes søn, der kurerede sine 12 børn fra Den Spanske Syge. Set det er da et vidunderprodukt! Udover den helende creme, der mildest talt kan bruges til alt, købte jeg et sæt med de to masker GLÓey og steinEYGLÓey er en skrub, der ikke blot giver liv til huden, men er også god til blandt andet hævede øjne, acne og irriteret hud. steinEY er lavet af asken fra Eyjafjallajökull og er også et vidunderprodukt, som kan virke foryngende, fornyende, opstrammende og balancerende på huden. Derudover forfiner den også hudens tekstur ved at udskille et affaldsstoffer, som huden tager imod i løbet af dagen. Til hjemmet har jeg købt en af Sóleys duftlys, nemlig bústaður, der dufter af rabarber og patchouli. 

De bedste spabade 

Den klassiske

Har du endnu ikke haft fornøjelsen af at besøge Island, ville jeg nok anbefale dig at besøge Den Blå Lagune på din første tur. Indgangen er dyr, og der er mange mennesker, men jeg synes på alle måder, det er pengene værd. Området er utroligt stort, og er endda ved at blive udvidet, og så er det bare utroligt smukt. Jeg synes på ingen måde, du lægger mærke til den store mængde mennesker, der besøger stedet, og så får du udover din entré også en ansigtsmaske eller to med i købet. 

Den alternative

Har du planer om at lægge vejen forbi det nordlige Island, er det værd at overveje at besøge deres alternativ til den Blå Lagune. Myvatn Nature Baths er et stort spaområde, der bliver opvarmet og får næring takket være det geotermiske område omkring Lake Myvatn. Entréen er her halvt så dyr som i den Blå Lagune, men du vil alligevel blive belønnet med store, varme bade på op til 40 grader og den smukkeste omkringliggende natur. 

Den billige

Ikke mange kilometer fra den Gyldne Cirkel vil du i landsbyen Fludir støde på Secret Lagoon, der efterhånden ikke er helt så hemmelig mere. I denne lille opvarmede pool kan du nyde en afslappet time, før du kører videre for at opleve det geotermiske område omkring lagunen. Bemærk dog, at der ikke er gratis adgang her, som man måske skulle tro, når man ser billeder herfra på Instagram og Pinterest. Lagunen er lige så serviceret som i de andre spabade i Island, og entréen koster cirka halvdelen af den til Den Blå Lagune.

De gratis 

Udover Secret Lagoon er der begyndt at komme mere opmærksomhed på de mindre befolkede og ofte gratis spaoplevelser i Island. Mest berømt er nok Seljavallalaug, der er landets ældste menneskebyggede pool. I det sydlige Island finder du Landmannalaugar Nature Reserve, mens du midt i ingenting cirka 100 km fra Gullfoss finder Hveravellir, der er beliggende i det smukkeste geotermiske område. Så burde der også være nok afslapning til hele din tur på den islandske ringvej!

Follow

Camilla

Hej, jeg er Camilla - udlandsdansker, makeupsamler, rejsefanatiker og selverklæret Amsterdam-ekspert

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Instagram