FOTODAGBOG: ANTWERPEN

FOTODAGBOG: ANTWERPEN

Tusind tak for jeres meget fine modtagelse af det nye Cammi.dk! I dag er det tid til min første “rigtige” indlæg på dansk i meget lang tid. For et par uger siden valgte Ollie og jeg at tilbringe weekenden I Belgiuens 2. største by, Antwerpen, der ligger knap 2 timer med tog fra Amsterdam. Antwerpen har stået højest på min to do-liste for Belgien, sammen med Brugge og Ghent, der alle tre skulle være nogle rigtigt hyggelige og rustikke eksempler på belgiske byer. Antwerpen skuffede ikke!

Vi ankom til byen omkring middagstid lørdag efter en lang togtur med både sporarbejde og forsinkelser, men det stoppede os ikke i at tage direkte ud i byen for at opleve dens attraktioner. Første stop var Grote Markt, der er symbolet for Antwerpen. Vi ankom heldigvis før de mange turistbusser senere på dagen, så vi havde rig mulighed for at gå rundt og beundre de smukke gamle bygninger i ro og fred. 
Resten af dagen for vi lidt vildt og endte med at gå rundt blandt smukke kirker og slotte, skjulte gårdhaver og kringlede brostensbelagte gader. Antwerpen har som sådan ikke så mange egentlige attraktioner, men bare det at gå igennem den gamle bydel er en helt speciel oplevelse i sig selv.
Èn ting man uanset hvad ikke må gå glip af, når man besøger Belgien, er at smage de traditionelle frites. Vi valgte at prøve en mere moderne form på Frites Atelier, der for nyligt blev åbnet af byens mest berømte michelin-kok. Vi smagte månedens specialitet med koreansk kimchi og den klassiske peanutsauce, og vi blev blæst helt omkuld. Aldrig har pommes frites smagt så godt! Butikken skulle udvide til Amsterdam senere i år, og vi kan slet ikke vente til at få vores frites-fix der!
En anden hovedattraktion i Antwerpen er deres utroligt smukke hovedbanegård, der i mange øjne ses som verdens smukkeste togstation. Vi kan sagtens forstå hvorfor. Overalt i den over 100 år gamle station har der været fokus på selv den mindste detalje, og vi havde slet intet imod at vores tog hjem til Amsterdam var aflyst, så vi havde endnu mere tid til at beundre den smukke station.

Har I været i Antwerpen og hvad syntes I om byen?

Follow

 

 

Kunne du lide dagens indlæg? Så glem ikke at følg Cammi.DK på de sociale medier!
FØLG CAMMI.DK PÅ

Bloglovin’ | Instagram | Facebook

, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.