5 NYE DANSKE REJSEBLOGS DER ER VÆRD AT LÆSE

Nu da jeg er vendt tilbage til den danske blogverden efter knap to år, hvor jeg har skrevet på engelsk, er jeg begyndt at snuse rundt blandt de mange spændende blogs i det danske blogland. Og hold nu op, hvor er der bare kommet utroligt mange til siden jeg selv lavede mit eget lille online univers. Derfor får I her en lille top 5 over de nye danske rejseblogs, som I helt klart bør lægge et besøg!

HIKE MY HEART OUT

HIKE MY HEART OUT er skrevet af Marlene, der deler historier og tips om vandreture overalt i verden. Marlene har især et godt kendskab til Tenerife, men det er uden tvivl hendes guides og historier fra Yosemite, der har vækket min rejselyst og trang til at opleve mere af al den fantastiske natur, verden har at byde på.

Hellofrom.dk

Bag Hellofrom.dk er Flemming og Katrine, der tidligere har boet i Berlin og rejst sammen mere end 50 gange på 5 forskellige kontinenter. Nu deler de deres allerbedste rejsehistorier og -tips om alt fra road trips i USA og backpacking i Sydamerika til en forlænget weekend i Berlin og ø-ferier i Europa.

Emelyfreja.dk

Emely Freja skiller sig i den grad ud fra den gennemsnitlige danske rejseblogger, idet hun har et specielt fokus på kitesurfing og yoga under sine rejser. Selv hvis man ikke er den mest aktive person, vil man her sagtens kunne finde inspiration til destinationer som for eksempel Venezuela, Costa Rica og Columbia.

Destination Daydreaming

Destination Daydreaming er skrevet af planlægningstossen Katrine, der i sine 26 år har besøgt 25 lande. På hendes blog deler hun både rejsehistorier fra blandt andet Budapest, Cypern, Grækenland og Edinburgh, men deler også af sine rejsedrømme.

TravelJuice

TravelJuice er som de ovenstående fire blogs en rejseblog, hvor der bliver delt rejsehistorier fra blandt andet USA, Iran og Mexico. Derudover kan I også her finde både rejsenyheder og -råd om alt fra at tage rejsebilleder på en smartphone, flyrejser og skiferie.

I denne uge har jeg udelukkende haft fokus på de blogs, hvor der bliver skrevet på dansk, men i næste uge vender jeg stærkt tilbage med min top 5 over nye danske rejseblogs på engelsk. Stay tuned (:

Er der nye danske rejseblogs, som jeg har overset, må I endelig smide links nedenunder!

Camilla

Hej, jeg er Camilla - udlandsdansker, makeupsamler og rejsefanatiker

3 kommentarer:

  1. Tak for de fine ord :) Når nu man endelig har taget springet ud i den her blogger-verden er det dejligt at vide, at selvom tingene nogle gange driller lidt, er der stadig nogen, der ser ens arbejde (udover min mor vel at mærke ;) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt, Katrine! Din blog er simpelthen så fin, så jeg er sikker på at der er mange andre udover din mor, som læser med ;)

      Slet
  2. Tak for godt tip - dem vil jeg helt klart tjekke ud! Og du har helt ret, der er virkelig sket meget på rejseblogger-fronten! Det er virkelig inspirerende!

    SvarSlet

Instagram