IT'S OFFICIAL!


Kontrakten er underskrevet, og jeg kan nu officielt meddele at jeg skal tilbringe efteråret i Hong Kong, hvor jeg skal være i praktik i forbindelse med mit studie. Ja, medmindre visumansøgningen går i vasken, knock on wood.... Jeg har før snakket om drømmen om at tage praktikken i Kina, men på grund af helt sindssyge visumregler, virkede det langt mere overskueligt at vælge Hong Kong. Eneste minus er, at jeg ikke vil få mulighed for at træne mit mandarin så meget som håbet, men til gengæld er Hong Kong stedet hvor langt størstedelen af vestlige virksomheder vælger at have hovedkontor i Asien.
Navnet på praktikstedet vil jeg holde for mig selv for nu, men det er en virksomhed som jeg vil være rigtig stolt af at repræsentere, og jeg er sikker på at jeg vil lære rigtigt meget i løbet af praktikken. Da det er en forholdsvis lille virksomhed, vil jeg være ansvarlig for sociale og online medier samt pressekontakt, hvilket bliver utroligt spændende.
Jeg starter den 7. september, og jeg glæder mig til at dele alt med jer herinde. I øjeblikket har jeg travlt med visumansøgningen og så skal jeg selvfølgelig også have samlet de sidste penge ind før jeg tager afsted.

Nu vil jeg ud og nyde endnu en fantastisk sommerdag, før mine forældre kommer hjem fra Berlin i aften. Hvad skal I lave i dag? (:

_____________________________________________________________________________________________________
English recap: The contract is signed and I'm beyond excited to announce that I'll be moving to Hong Kong this fall for an internship. I've already shared my thoughts about going to China for an internship, however because of the crazy visa requirements in China, Hong Kong seemed like a much more realistic option. I won't be able to practice my Mandarin as much as hoped, but since Hong Kong is the place where most western companies choose to have their HQ in Asia, I'm sure it'll still turn out to be a great experience. The name of the organization I'll keep a secret for now, but I will be in charge of social and online media as well as serve as the contact to the press. My internship is supposed to begin on September 7th so right now I'm really busy with the visa application as well as saving up some money before leaving. I can't wait to share my whole experience with you guys! :D

Camilla

Hej, jeg er Camilla - udlandsdansker, makeupsamler og rejsefanatiker

10 kommentarer:

  1. Ej hvor spændende! Jeg håber du deler en masse Hong Kong-tips på et tidspunkt, for vi når nok dertil i løbet af efteråret. Og kan du snakke mandarin i forvejen? :O Dét gad jeg godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro, jeg vil! (:
      Jep, ikke 100% flydende, men har læst det i 1 1/2 år, og var også i skole i Beijing sidste sommer, så har i hvert fald det grundlæggende på plads (:

      Slet
  2. FEDT! Det bliver da helt vildt spændende at skulle bo og tilbringe et halvt årstid på anden side af jorden. Tillykke med det :) Det står sikkert nævnt et eller andet sted på din blog, men hvad er det helt præcist du studerer? Og hvor langt er du med studierne?

    Ps. Hvor fikst at du også har fået tilføjet engelsk tekst på din blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så spændende! (: Jeg læser på kandidaten af engelsk og international virksomhedskommunikation og har under min bachelor læst en specialisering i kinesiske områdestudier, hvilket var grunden til at jeg gerne ville tage praktikken i Kina. Når jeg kommer hjem har jeg kun specialet tilbage, før jeg får eksamensbeviset (:

      Haha, der er begyndt at være så mange, der læser med fra andre steder end Danmark, så tænkte at det var rart nok for dem at kunne forstå bare lidt herinde. Det tager noget længere tid, men så har jeg til gengæld også mulighed for at være medlem af forskellige expat blognetværker, når jeg er udenlands (:

      Slet
  3. Ej, hvor lyder det bare spændende! Og sejt at du kan mandarin! Jeg drømmer også om at besøge både Kina og Hong Kong en dag - glæder mig til at høre hvordan det er at bo derude :-D

    SvarSlet
  4. Uh tillykke. Det bliver da super spændende med sådan en mulighed. :D

    SvarSlet
  5. Godaften søde,
    tillykke med dit praktikophold i en meget spændende storby med mange gode muligheder :-)
    Jeg håber du bliver glad for det og jeg vil glæde mig til at følge lidt med, når du tager dertil til sep.
    Dagen i dag fik vi malet mit store flotte træhavehegn færdigt og fik vandet have og krukker. Vi sluttede med en lækker omgang sushi :-)
    Håber du har nydt din sommerdag og er klar til at høre nyt fra dine forældres ferie :-)

    SvarSlet
  6. Det lyder altså rigtig spændende. Mange gange tillykke søde <3

    SvarSlet
  7. Hvor lyder det spændende. Er det designteknolog du læser til, eller hvad er det? :P

    SvarSlet
  8. Waow det bliver da mega spændende :-) tillykke med det!

    SvarSlet

Instagram