SYGDOM & DEN KINESISKE MUR

Indholdet af min dag i går: cola, chips og minibananer. Var så heldig at ligge med feber hele dagen, og måtte derfor gå glip af undervisning, taiji og bytur med gruppen for at kunne blive frisk til i dag. 





 I dag var der skulle vi på den første "rigtige" udflugt med gruppen. Kl 9 i morges mødtes vi foran uni, hvor vi med bus skulle køre mod Muren. Turen var kun lidt over 60 km, men på grund af den sindssyge kinesiske trafik og bjergkørsel, tog turen over 3 timer! Da vi endelig kom frem, fik vi en hurtig frokost, hvorefter vi gik op til muren. Flere valgte at tage svævebanen op, men vi valgte nu at gå de 5 km på trapperne op - derfor det MEGET røde hoved! Tror aldrig, jeg har svedt så meget. Men det var det hele værd. Selve muren var præcis som jeg havde håbet på, dog var forureningen rigtig tyk, hvilket gjorde at vi ikke kunne se længere end et par hundrede meter frem. 
Da vi skulle ned igen, tog vi rutsjebanen, hvor man kører på små vogne ned ad bjerget. Helt sikkert anbefalelsesværdigt. 
 Da vi kom tilbage til Beijing stod aftenen på akrobatikshow, efterfulgt af massage af blinde massører, som man kan finde overalt her. Virkeligt tiltrængt efter en meget aktiv dag. 

Camilla

Camilla is a 24-year-old Danish girl, currently based in Amsterdam. She travelled for the first time when she was 10 months old and went to the US, and since then she's been obsessed with travelling. Apart from travelling, she is also in love with the world of beauty, which she shares her passion for right here

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Instagram