"欢乐的日子总是过得很快"

Efter undervisningen i går, stod dagen på gruppeudflugt til den Olympiske By, hvor vi skulle få et par timer til at gå. Kineserne er meget stolte over at have været værter for OL, og benytter enhver lejlighed for at snakke om det. Derfor syntes vores guide heller ikke at 3 timer var for meget at bruge på at gå imellem de to bygninger. 






 Ovenstående er resultatet af at prøve at photobombe en gruppe kinesiske skolebørn. Vi endte med at bruge over en halv time med dem, da de alle ville have taget billeder med os blondiner!

Efter at have brugt et par timer i den Olympiske By, stod den på aftensmad efterfulgt at Peking Opera, hvilket var en meget speciel oplevelse. 


 

I dag var allerede vores sidste undervisningsdag, da vi i morgen skal til Xi'an et par dage. Rigtig trist, da vi vi alle virkelig holdt af begge vores undervisere. Vi fik et rigtigt fint bevis på, at vi har deltaget i programmet og et gruppebillede, som vi tog på vores første dag her. Det sidste, vores ene lærer sagde til os var dette kinesiske ordsprog: "欢乐的日子总是过得很快", hvilket betyder at tiden flyver afsted, når man har det godt. Så fint!



Efter undervisningen brugte vi et par timer på silkemarkedet, hvorefter vi tog til en dansk restaurant, som lå i nærheden. Super hyggeligt, og lækkert med lidt dansk mad, som var meget tiltrængt efter (kun) 1 uge med kinesisk mad. I dag var også dagen, hvor vi for første gang i den tid, vi har været her, rent faktisk kan se både himmelen og længere end 50 meter væk. Så fin dag!



Camilla

Camilla is a 24-year-old Danish girl, currently based in Amsterdam. She travelled for the first time when she was 10 months old and went to the US, and since then she's been obsessed with travelling. Apart from travelling, she is also in love with the world of beauty, which she shares her passion for right here

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Instagram